Denne fine og moderne slipover passer til alle, både unge og ældre og den vil få dig til at se 10 år yngre ud. Lighthearted slipover er designet af danske Clare Eggers og strikkes i Le-Garns version i den bløde Merinould DK super wash fra Casasol.
Lighthearted slipover, er en kort slipover eller nogen vil kalde det en vest, som er strikket nedefra. Clare beskriver, at den er designet til at være sjov og tilgængelig for alle at strikke. Opskriften er meget detaljeret og nem at følge.
Opskriften medsendes i printet udgave.
Størrelser: A (B) C (D) E (F) G (H)
80 (91) 103 (114) 126 (137) 148 (160) (Omkreds under ærmegab):
(Lighthearted slipover er designet til at have bevægelsesrum på 0-15 cm efter vask og blok. Det er en bred margin, men som Clare skriver om sit design, så kan slipoveren bæres på mange måder og afhænger af dine præferencer, din kropsbygning og personlige stil. Det er en beklædningsdel, der passer rigtig mange.
Garn: Strikkes i 100% Merinould med super wash fra Casasol 100g/200m.
Garnforbrug:
- Farve 1: 150 (150) 200 (200) 200 (200) 200 (200) g
- Farve 2: 150 (150) 200 (200) 250 (250) 250 (300) g
Strikkefasthed: 10 x 10 cm: 21 m x 28 p
Vejledende pinde: Rundpind 4, 5 og 6. (Clare skriver selv, at hun strikker meget stramt, så hvis man selv strikker lidt løst, skal man muligvis tilpasse pindestørrelsen og bruge pind 3, 4 og 5 i stedet for, for at følge strikkefastheden)
På billedet er lighthearted slipover strikket i str C i Farve 1: Cremet Rosa og Farve 2: Lyseblå