Gratis fragt på ordrer over kr. 600,- Eksklusiv forhandler af Casasol i Danmark

Kit – Kristtjørn Christmas Sweater

725.00kr.1,182.00kr.

Den smukke sweater er designet af Hanne Rimmen. En af Danmarks absolut dygtigste designere. Vælg imellem en julesweater, hvor grundfarven er hvid med grønne grene og røde bær. Eller en vintersweater i lys blå som grundfarve, med brune grene og hvide snebær. 

Denne skønne version af sweateren er en rigtig lækker og dejlig tyk trøje, der kan holde dig varm hele vinteren og bruges som overtøj – også hvis du skal på skiferie. Den strikkes i Rústica – 100% Merinould, en lækker spansk kvalitet. Læs mere om kvaliteten HER og om hvordan Rústica er bæredygtigt. For ekstra blødhed og tykkelse, strikkes den sammen med en følgetråd i mohair. Grenene strikkes i den smukke La Madrilana fra dLana

Størrelser: S (M) L (XL) 2XL (3XL)

  • Passer til brystvidde: 80-86 (86-94) 94-102 (102-110) 110-124 (124-134) cm
  • Overvidde: 92 (98) 106 (115) 128 (138) cm
  • Ærmelængde: 45 (46) 46 (47) 47 (48) cm

(Kristtjørn Christmas sweater er designet med et let boxy fit med en positiv ease på 6-12 cm i forhold til dit brystmål. 

Garn: 

Strikkes i Rústica, 100% naturlig Merinould 100g/193m fra dLana

+Mohair, 35% Mohair, 35% Alpaca, 30% PA, 50g/450m fra Casasol

La Madrilana DK, 100% Merinould, 100g/235m fra dLana

Til bærrene på bærestykket anvendes restegarn i røde/hvide nuancer og gerne flere tråde sammen. Kan købes separat, som “restegarn til bær”, se under tilbehør. OBS:  Er ikke en del af strikkekittet.

 

Garnforbrug:

Hvid sweater med grønne grene og røde bær:

  • 400 (500) 500 (600) 600 (700) g Rustica i farven Natur BL
  • 100 (150) 150 (150) 150 (150) 150 (200) g +Mohair i farven Hvid
  • 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) g La Madrilana i farven Olive tweed. 

Blå sweater med brune grene og hvide bær:

  • 400 (500) 500 (600) 600 (700) g Rustica i farven Babyblå P13
  • 100 (150) 150 (150) 150 (150) 150 (200) g +Mohair i farven Waterfall
  • 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) g La Madrilana i farven Coffee. 

Strikkefasthed: 10X10 cm: 17 m x 23 p

Vejledende pinde: Rundpind 4.5 og 4.0 (brug evt. 5.0 til bærestykket – hold øje med strikkefastheden)

På billedet er Hvid Kristtjørn Christmas Sweater strikket i str. L

Opskriften medsendes i printet udgave.

Sweateren strikkes oppefra og ned. Bærestykket strikkes efter diagram med udtagninger. Ærmemaskerne sættes til hvile imens kroppen strikkes færdig med vendemasker under bærestykket på ryggen. Ærmemaskerne sættes senere tilbage på pinden og strikkes færdige. Til slut strikkes der masker op til halskant, der strikkes i drejet rib.

Vælg Størrelse

S, M/L, XL/2XL, 3XL

Vælg Version

Blå version m. snebær, Hvid version m. Kristtjørn, Grøn/natural beige version m. gul