Mañanita findes i flere lækre versioner. Alle opskrifterne er tilrettet den enkelte trådtype og tykkelse. Vælg evt. at hækle Mañanita i det lækreste økologiske, kæmmede Bomuld M fra CASASOL. Eller vælg den bløde version i bambus viskose. Henimod den kolde tid, kan du nu også vælge at lave den i 100% merinould, Sorrosal fra dLana. Du kan se de andre hæklekits her.
Hæklekit
Mañanita Sjælevarmer i bambus/glimmer
Mañanita hæklet sjælevarmer i Candy Brilllino, Design af Janne Juul (inkl opskrift)
Mañanita betyder “lille (cute) morgen” på spansk. Min ven Montse fortæller her, hvad en Mañanita er; “vores bedstemødre kaldte noget man tog på over sit nattøj, når man stod op om morgenen, hvor det stadig var køligt, for en Mañanita. I dag er en Mañanita mere en moderne pyntegenstand, der pifter enhver kjole eller skjorte op og som vi i Spanien anvender på samme måde som et sjal”.
Den smukke Mañanita er et design af Janne Juul. Denne elegante version af mañanita er hæklet i vores bløde Candy Brillino 75% bambus, 20 % viskose og 5 % metalfibre (200 g/450 m) fra Casasol. Garnet giver en fin glans og tyngde til din Mañanita og den er samtidig behageligt at have på. Vær opmærksom på at omkredsen skal være løs, da der skal være plads til bevægelighed. Den er hæklet oppefra og ned og opskriften indeholder mange beskrivende tegninger.
Størrelsen er one size:
Omkreds forneden: 160 cm
Højde: 38 cm
Garn: 75% Bambus, 20% Viskose og 5% metalfibre, 200 g/ 450 m fra CASASOL
Garnforbrug: 400 g
Vejledende Hæklenål: 4.0 mm
Hæklefasthed: Hæklefasthed: 1. omg = 74 cm. Vær opmærksom på at hæklefastheden holder, ellers er det ikke sikkert, der er garn nok.
Masker anvendt:
- Luftmasker
- Kædemasker
- Fastmasker
- Stangmasker
Candy Brillino består af 3 tråde bambus viskose og 1 tråd metalfiber i enten guld eller sølv. For at holde de 4 tråde samlet, kan det anbefales at sætte de 4 tråde på en perle. Det kan være nødvendigt at bryde garnet indimellem og sætte det sammen igen. Læs mere om Candy Brillino fra CASASOL her.
Relaterede varer
-
Kits
Kit
725,00 kr. – 1.182,00 kr.Prisinterval: 725,00 kr. til 1.182,00 kr.
Kristtjørn Christmas Sweater











