Gratis fragt på ordrer over kr. 600,- Eksklusiv forhandler af Casasol i Danmark

Opskrift
Hæklet Julesok

50,00 kr.

Opskrift til hæklet julesok – design af kratte.dk

Den smukke julesok hækles i reliefmønster.

Julens traditioner er forskellige fra familie til familie og fra land til land. Nogle er vokset op med pakkekalender eller adventsgaver, mens julesokken i mange engelsktalende lande har en helt særlig plads i december. Her hænger den klar ved pejsen, hvor Santa Claus traditionelt fylder den med små overraskelser julemorgen. 

En håndlavet, hæklet julesok er mere end blot smukt julepynt. Den bliver en del af familiens juletraditioner og skaber minder, som kan følge et barn gennem hele opvæksten. År efter år tages den frem, fyldes med små gaver og hænges op som et genkendeligt symbol på julens forventning og glæde. Måske bliver den endda en dag givet videre til næste generation – fyldt med både historie og gode minder om julen. 

Denne fine version er hæklet i 90 varas fra Wooldreamers. En 100% uldgarn fra sunde, spanske merinofår, der vandrer over 600 km på de spanske sletter hvert år. Læs mere om garnet her.

 

Størrelse:

Højde fra top til tå er 43 cm 

Skaftets omkreds er 25 cm 

 

Garnforbrug:

3 fed 90 Varas (50g/225m) 

1 fed i hver sin farve. 

Vi har samlet nogle fine farvekombinationer i kittet, som du kan finde her. Ved køb af opskriften her, kan du selv sammensætte dine egne tre farver af 90 Varas. (Det er samme pris som i kittet).

 

Hæklenål: 4.0 mm

 

Hæklefasthed: 19 masker = 10 cm 

Konstruktion: 

Julesokken hækles oppe fra og ned. Mønstret hækles udelukkende fra den samme side, uden at arbejdet vendes, derfor er det et godt mønster at hækle rundt. Der er fine instruktioner og billeder i opskriften.