Opskrift
Daisy Sjal
Daisy Sjal
Inge-Lis Holst har designet dette helt lette og meget smukke sjal i vores populære Candy Cotton – bomuld og mohair. Det er designet, så det både er smukt på forsiden og bagsiden – og størrelsen gør, at du kan bære det både som tørklæde, som et lunende sjal omkring nakken eller rundt om hoften.
Når du køber opskriften modtager du med det samme en mail med en PDF fil til at downloade. På denne måde har du opskriften elektronisk. Vær opmærksom på, at du ikke modtager en printet opskrift. Det gør du kun, hvis du køber kittet til Daisy sjal (find kittet her).
Du kan også købe opskriften hos Holst.knit på Ravelry. Her findes opskriften både på engelsk og dansk.
Størrelsen af sjalet efter vask og blok:
Højde: ca. 70 cm og længde: ca. 160 cm
Garn og garnforbrug:
Candy Cotton – 75% GOTS certificeret bomuld og 25% mohair fra Casasol.
200 g (1 nøgle)
Modellen på billederne er strikket i Candy Cotton i farven Sand.
Vejledende pinde: Rundpind 4.5 mm i 80 cm længde
Strikkefasthed i mønster: 18 m og 36 pinde i retstrik (retriller) på pind nr. 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blok.
Arbejdsbeskrivelse: Sjalet starter med et sjalsopslag og strikkes derefter frem og tilbage. Sjalet er strikket i ”striber” af Daisymønstre (stjerner) og retrillestrik indrammet af vandrette masker, og slutter med en kant i lacemønster. Der vil være angivelse af maskeantal efter hvert mønsterskift for bedre at kunne starte korrekt på de enkelte felter. Daisy- og lacemønstrene er beskrevet i både diagram og tekst. Sjalet består af 3 felter med Daisy mønster og 3 felter med retrillestrik, indrammet af rækker med vandrette masker. Det sidste retrillefelt slutter med en lacekant før aflukning.
Daisy Sjalet er designet af Inge-Lis Holst til Le-Garn.




