Gratis fragt på ordrer over kr. 600,- Eksklusiv forhandler af Casasol i Danmark

Kit
Nissehue til børn

151,00 kr.

Man kan vælge mellem mange versioner af fine, strikkede nissehuer, men vi synes, vi har udvalgt en af de fineste til dig – uanset om du er bynisse, gårdnisse eller måske strandnisse.
Den er designet af en af vores egne, dygtige, danske designere, Hanne Rimmen, som skriver:

“Nisser er ganske små af vækst, men beskrives som meget stærke og drillesyge. En kraft, de får fra deres magiske røde huer.”

Vi synes altid, det er sjovt og inspirerende at vise jer, hvordan gode opskrifter kan strikkes i andre spændende garntyper end dem, der er angivet i opskriften.

Vores version af nissehuen emmer af original charme og julestemning med et gammeldags udtryk, og vi har valgt at strikke den i det luksuriøse og bløde SAONA fra spanske Wooldreamers.

Vi har sammensat et strikkekit med to smukke farver: Rød og Mørk beige.
Ønsker du andre farver, eller vil du strikke den ensfarvet, kan du købe garnet uden opskrift her.

Størrelser: 1 (2) 3
Hovedomkreds: 40 (46) 52 cm
Huen vil udvide sig, når den kommer på hovedet, så målet skal være et stramt mål.

Garnforbrug i dette kit:

Saona (50 % bomuld & 50 % uld), 50 g / 220 m fra Wooldreamers

  • Bundfarve: Alle str. 50 g – farve Rød (Atlas)

  • Stribefarve: Alle str. 50 g – farve Mørk beige (Guthrie)

Vejledende pinde:

2,5 mm (strømpepinde eller lang rundpind til magic loop)
(OBS: Opskriften angiver pind 3,0 mm, men for at ramme strikkefastheden har vi strikket på pind 2,5 mm.)

Tilbehør: 6 maskemarkører (heraf én omgangsmarkør).
Se evt. et smukt udvalg her.

Strikkefasthed: ca. 26 m x 38 p = 10 x 10 cm efter vask.
(OBS: Er din strikkefasthed i stedet 24/25 m pr. 10 cm, bliver huen en anelse større, og du kan overveje at gå en størrelse ned eller slå lidt færre masker op.)

Arbejdsgang:

Det tog os kun tre dage at strikke huen. Den er supernem at strikke og fylder ikke meget i tasken.
Huen strikkes nedefra og op:
Først strikkes ombukningskanten (som senere bukkes og sys op). Herefter fortsættes i glatstrik med indtagninger, der former huen. Der afsluttes med maskesting.

Modellen på billederne er strikket i str. 2, og der er valgt en perlekant forneden.

Lidt afsluttende information:

Nissehuen er designet af danske Hanne Rimmen.
Dette strikkekit indeholder vores forslag til garn samt en printet opskrift, som medfølger.
Strikkeopskriften sælges kun sammen med det tilhørende garnforslag.

Opskriften findes på flere sprog og kan købes og downloades på Ravelry eller direkte på Hanne Rimmens hjemmeside.

Farverne i SAONA er særligt designet til garnet af Hailey Smedley ud fra metoder, der er gået i arv gennem en lang familietradition. De er samtidig en hyldest til hendes bedstemor, som hun elskede, og som også lærte hende at strikke.